→ Orangeriet
Vores orangeri stod færdigt i slut marts 2025.
Efter vores første sæson i 2024, stod det ret klart for os at vi blev nød til, at udvide hurtigst muligt. Vi var simpelthen for udsatte ift. vejr og vind.
Orangeriet består af 83 vinduer, der alle har siddet på det gamle universitetshospital i Odense i over hundrede år, inden vi fik fat i dem.
Vi har selv skrabt, kittet, grundet og malet samtlige vinduer, inden de var klar til at blive samlet til hvad der nu står som et unikt orangeri.
Vi har valgt at bygge primært i genbrugsmaterialer, da det både giver en helt særlig æstetik, men også fordi vi har en mission om at arbejde med bæredygtighed og vi forsøger at tænke det ind i alle de processer vi har både i og udenfor vores køkken, så vidt muligt.
Alle vores møbler er nøje udvalgte genbrugsmøbler, lige bortset fra vores flotte massive lærketræs borde og bænke, som lokale Villy og hans bror Gustav har speciallavet til os.
Vores smukke gardiner er syet af lokale Maria fra Sejlmageren & Søpedellen. Gardinerne har først og fremmest praktiske funktioner, som at dække lys og lyd, men de er mindst lige så meget et æstetisk indslag, som bidrager med at sætte stemningen samt fremhæve både orangeriets kontruktion samt naturen omkring.
Orangeriet kan i daglig café drift rumme omkring 30 pladser.
Ved arrangementer eller private selskaber kan vi lave op til 50 pladser.