HAVENS DELI
mikrobageri, café
catering & arrangementer


     
  1. Køkkenet
  2. Mikrobageriet
  3. Orangeriet
  4. Catering
  5.  

Om os
Email
Instagram

 → Køkkenet





Havens Deli er først og fremmest et køkken. Et professionelt køkken hvor vi prioritere kvalitet, økologi og lokale råvarer. Vi følger sæsonerne og har et lille, men skrapt og velovervejet menukort.

Vores køkken er knap 30 kvm. Og det er ikke meget, når man både vil bage, lave mad, sylte, fermentere, lave is, limonade og alt muligt andet. Selvfølgelig fra bunden.
Hvis der er en dej, creme, marinade, mayonaise, pickle, marmelade, curd, sirup, sauce eller andet på menuen kan du være helt sikker på at vi selv har lavet den.


Vi vil hellere undvære end bruge halv - eller hel fabrika af tvivlsom kvalitet.
Hvis der er noget vi ønsker at have på menuen, men ikke selv formår at fremstille, allicerer vi os med de bedste producenter vi kan finde. 

Vi prioriterer sæsonerne i høj grad og det kan håbentlig både ses og smages i vores bagværk og mad. 

Vildt voksende urter, frugt og bær fra Fur, skaldyr fra Limfjorden. I foråret er der spæde kål og rarbarber. Så kommer hyldeblomsten. Sommeren sprøde salater, nye kartofler og jordbær. I efteråret mørke bær og æblerne. Svampe. Så skaldyr fra den kolde fjord, kål og rodfrugter. 

Selvom vi prioriterer økologi, lokale råvarer og bæredygtighed, så går disse ikke altid hånd i hånd. 
Fx. kunne det være en lokal frugtplantage i nærområdet. Deres produktion er ikke økologisk, men kvaliteten er i top. Så vil vi gerne bruge denne på trods af den manglende økologi, for at støtte en lokal producent, som er dygtig. 

De 30 kvm køkken sætter en meget stor begrænsning for hvor meget gear, køl, frys, bordplads, lagerplads og ikke mindst ovnplads vi har at arbejde med. 
Derfor er vores menukort lille, skrapt og velovervejet ned i hver detalje.
Vi er et mikrobageri, men også et mikrokøkken. Og vores kok har kun to hænder at arbejde med og to ben at løbe på, så mængden af brød og mad der kan laves er begrænset

Endvidere stiler vi også efter at have så lidt madspild som muligt, derfor producerer vi også bevidst begrænsede mængder. Hvis du vil være sikker på at få, så er forudbestillinger meget velkomne. Skriv til havensdeli@outlook.dk

Brød vi ikke sælger bliver til croutoner og granola. Surdej vi ikke bruger bliver til knækbrød. Snurrer vi ikke får solgt bliver til bread pudding. Grøntsager vi ikke får brugt bliver syltet og fermenteret. Oste - og pølsestumper blive til salte scones eller topping på foccacia.